Langs Gudenåen løber den gamle Pramdragersti – Trækstien – som er en vandresti. Trækstien er i alt 80 km lang og løber fra Silkeborg til Randers. Pramfarten på Gudenåen startede sandsynligvis allerede i 1400-tallet, men den havde sin storhedstid i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor op til 200 pramme fragtede varer mellem Silkeborg og Randers.
 
I mange hundrede år var Gudenåen den vigtigste transportvej fra Randers til det indre Jylland. Transporten foregik med fladbundede pramme, såkaldte kåge. Prammene var lastet med op til 25 tons papir, mursten, tørv, kalk, tov eller lignende.

Mod strømmen på vejen ind i Jylland blev kågene trukket af lejemænd – pramdragere – eller heste, der gik ved bredden. Pramdragerne trak prammene med liner over skulderen. Med strømmen hjalp vandet og vinden transporten af sted. For at styre kågen og give ekstra fart brugte pramkarlene lange stager. Brugen af pramme voksede kraftigt midt i 1800-tallet. Men i slutningen af århundredet blev Gudenåens kåge overhalet af jernbanens udbredelse.

Fra Randers gik de langs bredden mod strømmen til Bjerringbro. Her overtog heste arbejdet på grund af den stærke strøm. Pramfarten langs Gudenåen stilnede af, da jernbanen kom til Silkeborg i 1871. Pramfarten fortsatte dog til omkring 1920, hvor det ny el-kraftværk, Tange-værket, blev for stor en hindring med sin opstemning af åen. I dag er det især turistsejlads med kanoer, der skaber trafik på åen.

Stien følger stort set den sti, som pramdragere og heste brugte i gamle dage til at trække pramme med gods fra havnen i Randers til Silkeborg. Stien går gennem varieret landskab med skove og marker med græssende dyr. Den gamle Træksti er sikret ved naturfredning, og hele strækningen er åben for gående. Stien ligger mange steder tæt ved vandet, og nogle strækninger kan i årets løb være lukkede på grund af oversvømmelse.

Trækstien byer på mange spændende historier.
Trækstien og dens forløb langs Gudenåen.
Folder over Træktien

Lodsstien mellem Udbyhøj og Randers giver mulighed for en vandring i lodsernes fodspor. Når lodserne i gamle dage skulle tilbage til deres lodsstation efter at have lodset et skib gennem fjorden, var de nødt til at gå (det var før, der var noget, der hed biler, cykler osv.). Der har eksisteret en sammenhængende lodsrute mellem Udbyhøj og Randers. Oprindelig løb stien lige nedenfor de bløde, grønne bakker, som er de gamle kystskrænter fra stenalderen.

Fjorden er i sidste århundrede blevet væsentlig smallere på grund af inddæmninger, så vandreruten har ikke kunnet følge det oprindelige forløb, men er lagt så tæt på fjorden som muligt.

Lodsstien løber langs Randers Fjord og er ca. 31 km lang vandresti. Ruten er delt op i to etaper, nord og syd for Voer Færgested, hvor man krydser Randers Fjord med den lille færge, Ragna. Den nordlige del af ruten går langs østsiden af fjorden, og den sydlige del langs vestsiden af fjorden.

Randers Fjords Færgefart
Folder over Lodsstien mellem Randers og Mellerup
Folder over Lodsstien mellem Voer og Udbyhøj Syd

Før bilerne og togene kom til, gik Jyllands hovedvej langs vandskel-let op gennem halvøen. Hærvejen bestod dengang af ydmyge grus- og hulveje. Der var ikke kun én vej; et helt netværk af mindre veje dannede tilsammen det, vi i dag kalder Hærvejen (ca. 250 km). Hærvejen ligger på højderyggen, skabt af isen for omkring 15.000 år siden. Herfra går vandløbene enten mod øst eller vest, inden de løber ud i Kattegat eller Nordsøen. Hærvejen krydser tæt forbi Gudenåens udspring i Tinnet Krat.

Hærvejen følger ”de tørre skos princip”, for det at krydse vandløb kunne være en både besværlig og farlig affære. Mange steder krævede Åmanden sit årlige offer, fortæller sagnene. De mange gravhøje langs vejen vidner om, at Hærvejen har været vigtig i forhistorisk tid, sandsynligvis allerede i yngre stenalder.

Hærvejen har været brugt af handelsmænd, der fragtede flint, rav, huder, honning, jydepotter og okser til Mellemeuropa, af fromme pilgrimme, der skulle besøge apostlens grav i Santiago i Nordspanien, Peterskirken i Rom eller Jerusalem og af hære, hvilket blandt andet de mange volde langs ruten vidner om.

I tidens løb har Hærvejen haft mange andre navne: Studevejen, Oksevejen, Kongevejen, Romervejen eller simpelthen Landevejen. I Sønderjylland kaldes vejen stadig "Oksevejen" på mange strækninger. Hærvejen har den heddet siden vejen fra Viborg til Dannevirke for første gang blev beskrevet i bogen "Hærvejen" af Hugo Matthiessen i 1930.

Hærvejen har aldrig været én vej men snarere et netværk af flere vejspor langs højderyggen. Når en vej blev opkørt, valgte man en anden, og derved opstod der mange veje, der tilsammen danner Hærvejen.

I dag dækker navnet den cykelrute og den vandrerute, som amterne etablerede som rekreative ruter fra slutningen af 1980’erne. Rideruten går fra Viborg til Bække.

Kilde: http://www.haervej.dk/
Hærvejens historie
Hærvejen på cykel
Hærvejen til fods
Hærvejen til hest